- Ribe Å Systemet


Samarbejdsudvalget for Ribe Å Systemet

  Forside » Skælprøve » Undersøgelse af laksebestande Min konto   
Kategorier
ArkivBestandsanalyse - DTU AquaGydegrusRibe Å laksenSkælprøveSådan tages skælprøvenHvad viser en skælprøveUndersøgelse af laksebestandeSnæbel projektLinks
Information
Samarbejdsudvalget

DTU bekendtgørelser

Laksekvote 2017

Kontakt os

         
Undersøgelse af laksebestande

Program for undersøgelse af laksebestandene i danske vandløb

Forvaltningsplan for vestjyske laks; bestandsudvikling og opfyldelse af målsætning vedrørende naturlig reproduktion.

I dag findes der ingen programmer for fremtidig overvågning af de oprindelige laksebestande i Danmark. I alle de danske laksevandløb er der siden 1999 i relationen til laksebestandene sket omfattende tiltag i form af indførelse af fiskerireguleringer samt ændringer af opdræts- og udsætningsgrundlaget (siden 1999).
Derudover forventes det, bl.a. med EU’s og Miljøministeriets bevilling af henholdsvis midler til snæbelhandlingsplanen (105 mio. kr..), og generelle habitatforbedrende tiltag, at der vil ske omfattende forbedringer af laksehabitaterne i bl.a. de fire vandløbssystemer inden for de næste 5 - 10 år for at vurdere de forventede effekter af disse tiltag på laksebestandene, og for at vurdere bestandenes udvikling i forhold til målet, som er beskrevet i National forvaltningsplan for laks, er det nødvendigt, at måle én eller flere parametre over tid, der beskriver bestandsudviklingen på en tilfredsstillende måde.

Monitering af gydebestanden er en velegnet metode til undersøgelse af dette, da den er et direkte mål for laksebestandens størrelse og status. Desuden er metoden ressourcemæssigt forholdsvis beskeden sammenlignet med andre relevante metoder, f.eks. undersøgelse af smoltudtrækket.

For at kunne skelne mellem udsatte laks (som ½ og 1 års) og vildproduktionen er det i en årrække forinden nødvendigt at mærke alle fisk, som udsættes (se Metode del I). På trods af de vestjyske laksebestandes store fremgang i de senere år er andelen af naturligt reproducerede laks i vandløbene stadig begrænset. Således blev det estimeret at kun cirka 1/3 af laksene i Skjern Å og 1/10 af laksene i Storåen stammede fra naturlig gydning. For at opnå målsætningen for Forvaltningsplanen for laks, som er 100 % naturlig reproduktion, er det derfor nødvendigt at identificere årsagerne til den ringe naturlige produktion i vandløbene.
Danmarks Center for Vildlaks har i den forbindelse kortlagt alle potentielle gydeområder i Skjern Å systemet og kvantitativt elfisket mere end 50 af disse efter 0+ yngel, for at få et overblik over hvor i Skjern Å de vilde laks produceres. Der mangler dog stadig at blive besvaret et par vigtige spørgsmål i denne sammenhæng.
For det første ved man ikke hvor laksen gyder, så grunden til at der ikke er nogen yngel kan enten være dårlige fysiske forhold eller at der simpelthen ikke har været gydefisk. For det andet ved man ikke om et antal lakseyngel på en gydebanke repræsenterer én eller flere gydninger. Det vil sige, at selvom en gydebanke benyttes af mange fisk og der findes yngel kan der stadig være meget ringe gydesucces for den enkelte gydelaks.

Målet er, at gydebestanden i hvert vandløb undersøges én gang hvert 4. år. I 2008 er der gennemført en opgangsundersøgelsen i Skjern Å. I Varde Å gennemføres der i de kommende år en gennemgribende vandløbsrestaurering i EU LIFE-regi af hensyn til snæbel. Effekten af denne restaurering vil først slå igennem efter en årrække, af hvilken grund vi først laver opgangsundersøgelsen i Varde Å i 2012. I Ribe Å laves opgangsundersøgelsen i 2009 og i Storå i 2010.
 
Metode
 
1. Mærkning/genfangst
Alle ½- og 1-års laks, der udsættes i de fire vandløb skal mærkes, så man senere, når der laves opgangsundersøgelser (se nedenfor), har mulighed for at skønne den vilde produktion i forhold til produktionen som udsætningerne giver ophav til. Dette giver følgende informationer:
·         Udsætningerne kan effektvurderes.
·         Størrelsen af den vilde produktion i vandløbene (her målt som opgang) bestemmes.
Dette kan bl.a. sættes i forhold til målene angivet i Forvaltningsplan for laks, og resultatet kan danne baggrund for den fremtidige udsætningsstrategi som løbende kan revideres.

I Skjern Å blev alle udsatte laks mærket perioden 2002 – 2005 i forbindelse med undersøgelsen af smoltudtrækket i 2005 (Koed 2006). I dag giver denne mærkning, via registrering af mærkede fisk gennem lystfiskeri og efterårets opfiskning af moderfisk, værdifulde oplysninger om den vilde produktion i åen i forhold til udsætningerne samt et mål for effekten af ½-års udsætningerne i forhold til 1-års udsætningerne.

For at alle udsatte laks skal være mærkede under opgangsundersøgelsen, skal mærkningen af ½- og 1års laks igangsættes hhv. 5½ og 5 år før opgangsundersøgelsen starter, forudsat at de ældste opgangslaks er 3SW (se UdsætningsplanLaks.xls).

Om efteråret elfiskes der efter laks i hovedløbene samt de største tilløb. De indfangede opgangsfisk mærkes med Pit-mærker. Elfiskeriet foregår på de samme strækninger som de lokale sportsfiskere senere på efteråret/vinteren gennemfisker efter moderfisk. Genfangster vil blive registreret ved sportsfiskernes elfiskeri. Mærkningen af alle laks er individuel, og alle fangstpositioner registreres med GPS, så fiskenes bevægelser imellem befiskningerne kan registreres. Metoden er velegnet til at estimere størrelsen af laksegydebestande, da laks ikke vandrer så højt op i de mindre tilløb for at gyde, som f.eks. havørred.
Estimaterne sammenlignes med stangfangsterne i åen.

På baggrund af forholdet mellem mærkede og umærkede laks samt totalfangsten kan størrelsen af gydebestanden beregnes.
2. Radiomærkning
I Efteråret 2008 blev 60 opgangslaks mærket i Skjern Å systemet Fiskene skal pejles hyppigt med manuel pejling i løbet de næste par måneder hen over vinteren 2008/2009 2008/2009 , med særlig fokus på perioden omkring gydning. Opgang i større tilløb bliver registreret vha. automatiske lyttestationer. Med baggrund i pejlinger og tidligere registreringer af potentielle gydeområder identificeres hvor den individuelle laks sandsynligvis har gydt.
3. Analyse af naturlig gydt yngel med genetiske markører.
Der vil i 2009 blive indsamlet yngel (DCV) på gydeområder benyttet i 2008 af de radiomærkede
voksne fisk, samt fra andre tidligere identificerede gydeområder. Indsamlet yngel fra Skjern Å 2008 og 2009, samt yngel fra Ribe Å og Varde Å indsamlet gennem det sidste årti, vil blive genetisk analyseret med 20-25 mikrosatellitter, for at identificere antallet af familier på de enkelte gydebanker. Et stort antal yngel og mange familier vil således indikere velfungerende gyde og opvækstområder med mange gydefisk, mens få familier vil indikere fåtallige gydefisk og/eller dårlige forhold i store dele af gydeområdet. Resultaterne vil blive sammenstillet med de økologiske og miljømæsssige indikatorer for at afgøre hvilken af de beskrevne hypoteser der er den mest sandsynlige for de specifikke gydeområder.

Rapportering
Delrapporter om stangfangster i åen, samt fangster og mærkning ved elfiskeri efter moderfisk, og deraf følgende estimater af gydefiskbestandene, kan foreligge hvert år i marts. Videnskabelige artikler om ”genetisk monitering” af gydesucces vil blive udarbejdet.
Af Anders Koed og Einar Eg Nielsen, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

Artikkel fra www.fiskepleje.dk

Anmeldelser flere
Der er iøjeblikket ingen produkt anmeldelser
Sidste nyt

 
Spærring ved Fole dambrug er væk
se her

Se youtube klip fra passagen ved Gram Slot sø
Se her

Se ny kategori
"Skælprøve"

Leveret af SetWeb

Ribe Å Systemet
 E-mail: