Udgivet af: Restaureringsudvalget for Ribe Å-systemet den 10. november 2002.

Fotos: Fotos udlånt af Finn Sivebæk Jensen, DFU.

Forside: Styrt ved Enggård bæk i Gram kommune.

Faglig indhold: En særlig tak til Finn Sivebæk Jensen, DFU og Kaare Manniche Ebert, DSF, for faglig input samt råd og vejledning.

Kontaktperson: Eventuelle spørgsmål og kommentarer kan rettes til

Restaureringsudvalget for Ribe Å-systemet

Tom Donbæk, Vestergade 25, 6510 Gram

Tlf. arb.: 74-826565

Indholdsfortegnelse

1. Indledning
2. Beskrivelse af Ribe Å-systemet med tilløb
3. Avlsarbejde og udsætning af fisk
4. Vadehavsrapporten
5. Fiskebestandene i de sønderjyske vandløb, status 2000
6. Forslag til forbedringer i tilløb
7. Forslag til forbedringer i hovedløb
8. Hvilke resultater kan vi forvente,når handlingsplanen er gennemført
9. Konklusion

1. Indledning

Formålet med denne handlingsplan er at beskrive, hvad der skal gøres for at skabe optimale fysiske forhold for laksefiskene i Ribe Å systemet, således at å-systemet bliver selvproducerende, og udsætningerne af fisk kan bortfalde. Udsætning af fisk er kun symptombehandling og løser ikke de grundlæggende problemer i vandløbene.

Myndighederne er i øjeblikket ved at udarbejde en forvaltningplan for de truede bestande af snæbel og laks,vi har derfor valgt primært at fokusere på alle forhold, som begrænser udbredelsen af naturlige ørredbestande.

I dette projekt er det afgørende, at der bliver etableret et samarbejde med amter og kommuner.

Restaurering i de mindre vandløb i kommunerne er væsentlige, fordi behovet er stort og man får et stort udbytte ud af de ressourcer der bruges.I restaureringsudvalget sidder repræsentanter fra Ribe Sportsfiskerforening, Gram Sportsfiskerforening, Vojens og Omegns Sportsfiskerforening, Haderslev Sportsfiskerforening samt Gelså Sammenslutningen.

Alle sportsfiskerforeninger ved å-systemet er dermed repræsenteret, og med næsten 3.500 medlemmer er lystfiskerne den største rekreative brugergruppe af å-systemet.

I foråret 2000 udsendte Sønderjyllands Amt rapporten "Fiskebestandene i de sønderjyske vandløb, status 2000". Rapporten konkluderede bl a., at bortset fra ørredbestandene i Gelså, var der ingen fremgang i ørredbestandene i Ribe Å-systemet.

Endvidere anviste rapporten ligesom Vadehavsrapporten "at den største bestandsophjælpende effekt skal opnåes gennem en målrettet indsats til forbedring af de fysiske forhold i de vestløbende vandløb".

Sportsfiskerforeningerne tog rapporten til efterretning, og den 10. oktober 2000 nedsatte Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet et restaureringsudvalg.

Ribe Å-systemet består af ca. 170 km hovedløb og ca. 270 km bække og tilløb.

Hovedløbet kan opdeles i tre grene, Hjortvad Å, Nørreå-Gram Å-Fladså og Gelså.

Undervejs fra sine udspring til udløbet i Vadehavet passerer å-systemet Sønderjyllands og Ribe amter samt kommunerne Christiansfeld, Vojens, Nr. Rangstrup, Rødding, Gram og Ribe.

Å-systemet er primært beliggende i Sønderjyllands Amt og er med et samlet oplandsareal på 1100 km2 det næststørste vandsystem i Sønderjyllands Amt.

Oplandarealet svarer til omkring 20% af Sønderjyllands areal.

Udsætningsplanen fra 1995 deler vandløbene op i fire kategorier

Kat. 1. 26,6 km Vandløb hvor forholdene er så gode, at udsætning er unødvendig.

Kat. 2. 120,0 km Vandløb hvor forholdene ikke er optimale, men gode nok til udsætning.

Kat. 3. 123,2 km Vandløb hvor forholdene er så dårlige, at udsætning er håbløs.

Kat. 4. 168,1 km Hovedløb.

Vi foreslår at man primært sikrer og forbedrer de fysiske forhold i kat. 1 og 2 vandløbene,

som udgør 33 % af den samlede vandløbsstrækning. Kat.: 1-udsætning ikke nødvendig, 2-egnet til udsætning, 3-ikke egnet til udsætning, 4-hovedløb.

Kat.Navn Kommune Å-del Længde i km. Bredde i m Areal i m2

1 Lavtskovbæk Christiansfeld Nørreå 0,9 0,8 720

1 Tilløb til tilløb til Gram Å fra Skjoldager Gram Gram Å 0,4 1,5 600

1 Tilløb til Enggårdbæk – nedre del Gram Gram Å 1,0 0,8 800

1 Tilløb til Gram Å øst for Lykkegård Gram Gram Å 1,6 1,2 1.920

1 Tilløb til Gram Å Nybølgård Gram Gram Å 2,0 1,1 2.200

1 Tilløb til Gram Å fra Skjoldager Gram Gram Å 2,5 1,4 3.520

1 Sandbæk Gram Gram Å 2,9 1,2 3.480

1 Stensbæk – nedre del Gram Gelså 3,0 1,8 5.400

1 Enggårdbæk Gram Gram Å 0,6 1,2 720

1 Stensbæk – øvre del Ribe Gelså 0,8 1,5 1.200

1 Tilløb til Enggårdbæk – øvre del Rødding Gram Å 1,5 1,1 1.650

1 Tilløb til Røjbølbæk fra Terp Rødding Gram Å 2,5 1,2 3.000

1 Brøstrup bæk Rødding Hjortvadå 2,3 2,0 4.600

1 Kemsgård bæk Rødding Hjortvadå 3,8 1,5 5.700

1 Rassel bæk Rødding Hjortvadå 0,8 1,8 1.440

Total 26,6 36.930

Kat. Navn Kommune Å-del Længde i km. Bredde i m Areal i m2

2 St. Ellebæk Christiansfeld Nørreå 0,3 0,5 150

2 Tilløb til Mølbro bæk Christiansfeld Nørreå 0,5 1,5 750

2 Tilløb til Fovså ved Gyldenhave Christiansfeld Nørreå 1,2 0,8 960

2 Gundebæk Christiansfeld Nørreå 2,0 0,7 1.400

2 Mølbro bæk Christiansfeld Nørreå 2,0 1,5 3.000

2 Store Kærbæk Christiansfeld Nørreå 2,3 1,4 3.220

2 Tilløb til Gelså sydøst for Arnum Gram Gelså 2,1 0,8 1.680

2 Tilløb til Gelså fra Arnum Gram Gelså 3,5 1,1 3.850

2 Hornsgård / Brændstrup bæk – nedre del Gram Gram Å 5,2 1,7 8.840

2 Fole bæk Gram Gelså 4,8 2,0 9.600

2 Nørkær bæk Gram Gelså 5,5 3,3 18.150

2 Tilløb til Andesnapbæk fra Enemark Nr. Rangstrup Gelså 2,8 1,3 3.640

2 Valsbæk – nedre del Nr. Rangstrup Gelså 3,0 2,2 6.600

2 Hyrup bæk Nr. Rangstrup Gelså 6,8 2,2 14.960

2 Tydebæk - Andesnapbæk Nr. Rangstrup Gelså 7,0 2,7 18.900

2 Made bæk Ribe Gelså 3,8 1,4 5.320

2 Høllet bæk Ribe Hjortvadå 4,5 2,4 10.800

2 Havlund bæk Ribe Ribe Å 10,0 2,0 20.000

2 Skovbækken Rødding Hjortvadå 1,0 1,6 1.600

2 Holm bæk Rødding Hjortvadå 2,1 1,0 2.100

2 Blå å – nedre del Rødding Gram Å 1,5 2,0 3.000

2 Hornsgård / Brændstrup bæk – øvre del Rødding Gram Å 1,5 1,7 2.550

2 Markskelsgrøften Rødding Fladå 3,0 1,5 4.500

2 Tilløb til Jelså ved Hennekesdam Rødding Gram Å 3,5 1,4 4.900

2 Farris bæk Rødding Hjortvadå 3,5 1,5 5.250

2 Vesterbæk Rødding Hjortvadå 5,5 2,0 11.000

2 Engkær bæk Rødding Hjortvadå 7,5 1,6 12.000

2 Røjbøl bæk Rødding Gram Å 9,0 2,0 18.000

2 Tilløb til Spangså vest for Kongsted Vojens Nørreå 2,0 1,0 2.000

2 Valsbæk – nedre del Vojens Gelså 1,0 2,2 2.200

2 Gabøl bæk – nedre del Vojens Gelså 1,1 3,2 3.520

2 Barsbøl bæk Vojens Nørreå 4,0 1,6 6.400

2 Elkær bæk – nedre del Vojens Gram Å 4,0 2,1 8.400

2 Selskær og Tingvad bæk-nedre del Vojens Gram Å 2,5 3,2 8.000

Total 120,0 227.240

Kat.: 1-udsætning ikke nødvendig, 2-egnet til udsætning, 3-ikke egnet til udsætning, 4-hovedløb.

Kat. Navn Kommune Å-del Længde i km. Bredde i m Areal i m2

3 Bybæk Christiansfeld Nørreå

3 Tilløb til Nørreå nord for Vodskovled Christiansfeld Nørreå 2,0 1,2 2.400

3 Tilløb til Nørreå fra Tågerup skov Christiansfeld Nørreå 1,5 1,7 2.550

3 Marbæk Gram Gelså 1,5 1,1 1.650

3 Tiset bæk Gram Gelså 1,5 1,2 1.800

3 Tilløb til Gram Å nord for Dahlegård Gram Gram Å 1,5 1,7 2.550

3 Enggård bæk Gram Gelså 2,2 2,0 4.400

3 Fælled bæk Gram Gelså 5,0 2,0 10.000

3 Engeplet bæk Gram Gelså 5,5 3,0 16.500

3 Låddenmose bæk Gram Gelså 5,0 3,5 17.500

3 Langeng bæk Gram Gelså 8,0 3,7 29.600

3 Tilløb til Tydebæk Nr. Rangstrup Gelså 1,2 1,0 1.200

3 Birkelund bæk Nr. Rangstrup Gelså 2,5 1,1 2.750

3 Valsbæk – øvre del Nr. Rangstrup Gelså 5,0 1,5 7.500

3 Goldbæk-Nipså Nr. Rangstrup Gelså 7,0 2,4 16.800

3 Ramkær bæk-Løbæk-Kærbæk Nr. Rangstrup Gelså 10,5 2,6 27.300

3 Tilløb til Tved å fra Svanekær Ribe Hjortvadå

3 Tilløb til Tved å fra Hvidebro Ribe Hjortvadå 6,0

3 Tilløb fra Tved å fra Ribe Mose Ribe Hjortvadå 2,0

3 Skallebæk Ribe Ribe Å 1,0 3,0 3.000

3 Sønderbæk Ribe Ribe Å 1,8 2,0 3.600

3 Kamtrup bæk Ribe Hjortvadå 5,5 1,0 5.500

3 Nørbæk Ribe Gelså 6,0 2,3 13.800

3 Rødding bæk Rødding Hjortvadå

3 Blå å – Øvre del Rødding Gram å 4,0

3 Tilløb til Vesterbæk ved Sønderholm Rødding Hjortvadå 0,4 0,7 280

3 Tilløb til Røjbøl bæk ved Nygård Rødding Gram å 1,0 0,7 700

3 Skærbæk Møllebæk Rødding Hjortvadå 1,0 2,0 2000

3 Tilløb til Fladså øst for Obbekær Rødding Fladså 2,1 1,0 2.100

3 Tilløb til Gram å fra Øster Lindet Rødding Gram å 2,0 1,0 2.000

3 Hovslund bæk Rødekro Gelså 2,8 1,5 4.200

3 Syvsig bæk Vojens Nørreå

3 Selskær og Tingvad bæk – øvre del Vojens Gram å 2,0

3 Tilløb til Elkær bæk øst for Syvhøje Vojens Nørreå 0,5 1,0 500

3 Tilløb til Spangså fra Simmersted Vojens Nørreå 1,2 1,0 1.200

3 Skrydstrup bæk Vojens Gelå 2,0 1,6 3.200

3 Bykær bæk Vojens Nørreå 6,0 1,5 9.000

3 Elkær bæk – øvre del Vojens Gram å 8,0 2,5 20.000

3 Gabøl bæk – øvre del Vojens Gelså Total 123,2 227.580

Kat.: 1-udsætning ikke nødvendig, 2-egnet til udsætning, 3-ikke egnet til udsætning, 4-hovedløb.

Kat. Navn Kommune Å-del Længde i km. Bredde i m Areal i m2

4 Gram å –Fladså – Ribe å 31,0

4 Gelså 23,5

4 Ørsted Å 3,0 2,9 8.700

4 Sønder Å 2,6 4,0 10.400

4 Nips å 4,0 3,5 14.000

4 Rudbæk-Immervad Å – Sønder Å 6,0 3,5 21.000

4 Spangså 9,5 2,6 24.700

4 Jelså 11,5 3,5 40.250

4 Fovså 17,0 4,5 76.500

4 Sønder Å - Gelså 13,5 6,3 85.050

4 Nedre del af Tved Å – Hvortvad Å 24,5 5,0 122.500

4 Nørreå 22,0 8,5 187.000

Total 168,1 590.100

Igennem de sidste mange år, har lystfiskerne udsat fisk for at hjælpe bestanden af laks og ørred. I begyndelsen var udsætningerne temmelig ustrukturerede, og fiskene uegnede, da de ikke var afkom af vilde fisk. I starten af 1950erne udarbejdede DFU de første udsætningsplaner for å-systemet, efterfølgende er al udsætning foretaget i henhold til disse planer.

Den seneste udsætningsplan fra 1994 angiver følgende årlige udsætningsbehov i Ribe Å-systemet:

Yngel – ørreder 53.400 stk.

1/2 års ørreder 33.700 stk.

1 års ørreder 9.800 stk.

Store fisk – ørreder 30.400 stk.

Mundingsudsætning af ørreder 67.000 stk.

1 års laks 47.100

1999 var det sidste år, hvor mundingsudsætningerne blev foretaget.

Omkostningerne til udsætning dette år fordelte sig således:

Yngel – ørreder 53.400 stk. 14.021,- kr.

1/2 års ørreder 33.700 stk. 23.564,- kr.

Mundingsudsætning af ørreder 67.000 stk. 217.750,- kr.

1 års laks 40.590 stk 312.477,- kr

Tilskud egen avl 14.337,- kr.

Udsætningsomkostninger ialt 582.149,- kr

Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet, har fra og med år 2000 besluttet at suspendere mundingsudsætningerne, da man mener, at resultatet er af begrænset værdi.

I år 2000 fordelte udsætningerne sig således:

Yngel – ørreder 53.400 stk. 14.659,- kr.

1/2 års ørreder 33.700 stk. 25.185,- kr.

1/2 års laks 10.000 stk. 34.864,- kr.

Tilskud egen avl 14.579,- kr.

Udsætningsomkostninger ialt 89.287,- kr

I år 2001 fordelte udsætningerne sig således:

Yngel – ørreder 53.400 stk. 15.582,- kr.

1/2 års ørreder 33.700 stk. 26.016,- kr.

1 års ørreder 5.165 stk. 9.115,- kr.

1 års laks 9.750 stk. 65.096,- kr.

Tilskud egen avl 17.744,- kr.

Udsætningsomkostninger ialt 133.553,- kr

Udsætningerne financieres 100 % via fisketegnsmidlerne

Fra 1994 til 1997 gennemførte Danmarks Fiskeriundersøgelser, i samarbejde med Ribe og Sønderjyllands Amter,

en undersøgelse af laksefiskebestandene og fiskeriet i i vadehavsområdet. Undersøgelsen er en af de mest omfattende fiskeribiologiske undersøgelser, der er gennemført i Danmark. Følgende facts er taget fra Vadehavsrapporten:

Undersøgelsen viste, at der årligt udvandrede 48.000 ørredsmolt fra tilløbene til Vadehavet.

Der var stor forskel på vandløbenes smoltproduktion, også når der tages hensyn til vandløbenes forskellige størrelser. Flest blev produceret i Ribe Å, der med 26.000 smolt tegnede sig for over 50 % af ørredsmoltene i vadehavsområdet.

Udtrykt som smoltudvandring pr. km2 opland er der imidlertid også væsentlige forskelle. Især afviger den observerede udvandring fra Ribe Å betydelig fra de andre vandsystemer med 26,6 smolt pr. km2 opland. Den observerede udvandring fra Ribe Å er ca. 2,5 til 10 gange større end udvandringen fra de øvrige vandløb. Hovedløbene udgør rent arealmæssigt store potentielle opvækstområder for laks og havørred. Op mod 50 % af smoltudvandringen fra Ribe Å, som har langt den største smoltproduktion af vandløbene, produceres på grænsede strækninger i Gram Å og på en ca. 10 km lang strækning i Gels Å fra Nedre Jerstal til Hjartbro Skov. Det er overraskende, da de større vandløb ikke tidligere har været anset som betydende produktionsområder for havørred.

Foruden de ørredsmolt, der produceres i vandløbene, udsættes der årligt store mængder smolt ved udløbene i Vadehavet - de såkaldte mundingsudsætninger. Formålet med udsætningerne er, at øge mængden af ørredsmolt med tilknytning til de enkelte vandsystemer udover den bærekapacitet, der findes i forbindelse med opvækstområderne i vandløbene.

Undersøgelsen af opgangsfisk indikerer imidlertid, at overlevelsen af de mundingsudsatte smolt er meget ringe.

Havørreder, der stammer fra mundingsudsætninger, indgår næsten ikke i gydebestandene.

Den samlede opgang af havørreder i tilløbene til Vadehavet var knap 12.500 fisk. Undersøgelsen viser endvidere, at der er stor forskel på opgangen i de enkelte vandløb.

Ribe Å havde den absolut største opgang af havørreder på ca. 6.250 fisk.

Der foreligger ingen systematiske undersøgelser af den naturlige lakseproduktion i tilløbene til Vadehavet. I forbindelse med amternes fiskeundersøgelser er der dog registreret naturlig produktion af laks flere steder. Det drejer sig bl.a. om Ribe Å-systemet, hvor der er registreret lakseyngel i Hjortvad Å, Fladså og i den nedre del af Gels Å.

I Ribe Å, hvor snæbelbestanden er fulgt siden 1990, er bestanden i tilbagegang. Således var gydebestanden på knap 10.000 fisk frem til 1994, men bestanden er i dag faldet til ca. 2.400 fisk. Passageforholdene ved opstemninger har afgørende betydning for bevarelse af snæbelbestandene. Snæbelen kan ikke benytte fisketrapper og er derfor afskåret fra de fleste gydeområder i Ribe Å. Efter udsætningerne af snæbel er stoppet i starten af 1990´erne, vil bestandenes eksistens være i fare, såfremt passageforholdene ikke forbedres.

Set fra amternes side er det ikke ønskeligt, at fiskebestandene kun opretholdes gennem udsætning af opdrættede fisk.

I forbindelsen med undersøgelsen er der foretaget en nøje vurdering af, hvilke forhold der regulerer og begrænser laksefiskebestandene i dag. Analysen viser, at der er flere betydende faktorer, og, at problemerne er forskellige vandsystemerne imellem.

Det er dog fælles for mange af vandsystemerne, at de fysiske forhold i vandløbene ikke er tilstrækkelig gode til, at der kan opretholdes naturlige bestande.

Vejen frem er derfor at genskabe det miljø, som fiskene er afhængige af, for at kunne opretholde naturlige bestande.

For at der kan skabes naturlige og bæredygtige bestande af laksefisk i vadehavsområdet, er det en væsentlig forudsætning, at der i årene fremover bliver arbejdet målrettet for at forbedre fiskenes gydemuligheder.

De eksisterende gydeområder bør beskyttes mod sandvandring forårsaget af hårdhændet vedligeholdelse og erosion som følge af manglende hegning for kreaturer og manglende overholdelse af de dyrkningsfrie 2 meter bræmmer.

Endvidere vil det være nødvendigt at skabe nye gyde- og opvækstområder for fiskene gennem vandløbsrestaurering. Næsten alle vandløb er udrettet fra deres naturlige bugtede forløb til mere eller mindre lige kanaler.

I en lang årrække er vandløbene blevet vedligeholdt ved opgravning af bund og brinker.

Sten- og grusforekomster, som det strømmende vand har brugt årtusinder på at blotlægge, er blevet gravet op.

Store dele af de sydvestjyske vandløb gennemstrømmer hedeslette, hvor indholdet af sten og grus er meget beskedent.

Man kan på den baggrund forvente, at der vil gå mange år før vandløbene ved erosion af bund og brinker igen får blotlagt grus- og stenlag.

Derfor vil det være nødvendigt at tilføre sten og grus på udvalgte vandløbsstrækninger til erstatning for det opgravede materiale.

Fiskeundersøgelsen bygger på resultater fra el-befiskede strækninger (stationer), udført i perioden 1992-99.

Der blev i videst muligt omfang el-fisket på de samme stationer som under den forrige fiskeundersøgelse, foretaget af Sønderjyllands Amt, i perioden 1975-85.

Naturlig produktion af ørredyngel i Ribe Å-systemet:

Hjortvad Å

Der blev elfisket på 24 stationer, hvor udsætningen af ørredyngel forinden var suspenderet.

Gennemsnitstætheden af yngel på de befiskede stationer lå på 15 stk. pr. 100m2.

Andelen af yngeltomme stationer var 33 %.

Gram Å

Der blev elfisket på 46 stationer, hvor udsætningen af ørredyngel forinden var suspenderet.

Gennemsnitstætheden af yngel på de befiskede stationer lå på 19 stk. pr. 100m2.

Andelen af yngeltomme stationer var 30 %.

Gels Å

Der blev elfisket på 30 stationer, hvor udsætningen af ørredyngel forinden var suspenderet.

Gennemsnitstætheden af yngel på de befiskede stationer lå på 16 stk. pr. 100m2.

Andelen af yngeltomme stationer var 50 %.

Ovenstående tal skal sammenholdes med, at den optimale tæthed af 1/2 års fisk (yngel)

er 75 stk. pr. 100m2.

Der er kun medtaget stationer, som både blev befisket i begyndelsen af 1980erne og i slutningen af 1990erne.

1981-84 1994-99 1981-84 1994-99

Hjortvad Å 27 29 17 13

Gram Å 39 28 26 10

Gelså 12 23 24 19

I Hjortvad Å er gennemsnitsantallet af ørreder fra perioden 1981-84 til perioden 1994-99 uændret, det samme

gælder andelen af ørredtomme stationer.

Ved statistisk at sammenligne stationernes totale ørredbestand 1981-84 med de tilsvarende stationers totale ørredbestand 1994-99 viser det sig, at der ikke er signifikant forskel. I Gram Å er gennemsnitsantallet af ørreder faldet noget fra perioden 1981-84 til perioden 1994-99, til gengæld er andelen af ørredtomme stationer også faldet væsentligt.

Ved statistisk at sammenligne stationernes totale ørredbestand 1981-84 med de tilsvarende stationers totale ørredbestand 1994-99 viser det sig, at ørredbestanden i Gram Å ikke har ændret sig signifikant.

I Gels Å er gennemsnitstætheden af ørreder næsten fordoblet, og andelen af ørredtomme stationer er faldet svagt.

Ved statistisk at sammenligne stationernes totale ørredbestand 1981-84 med de tilsvarende stationers totale ørredbestand 1994-99 viser det sig, at ørredbestanden i Gels Å er gået signifikant frem.

Siden Miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft i begyndelsen af 1970erne, er der investeret store beløb på at forbedre spildevandsrensningen og dermed forbedre vandkvaliteten i vandløbene. Såvel i de østløbende som i de vestløbende er vandkvaliteten blevet forbedret. Men det er næsten kun i de østløbende vandløb, at der parallelt med forbedringen af vandkvaliteten er sket markante forbedringer af ørredbestandene.

Dette forhold tyder på, at der er andre faktorer, der er medbestemmende for ørredbestandenes størrelser end blot vandkvalitet, og det er nærliggende at antage, at såvel  de fysiske forhold i vandløbene som god vandkvalitet er nødvendige forudsætninger for, at der kan genopbygges store ørredbestande.

Den miljørigtige vandløbsvedligeholdelse gennem en længere årrække i Gelså vurderes at være den primære årsag til, at ørredbestandene i dette vandløb er gået markant frem.

Tilsyneladende er der sket en tilbagegang i ørredbestandene i de mindre tilløb til Gram Å i området omkring Gram by. Det har imidlertid ikke været muligt at pege på årsager til dette. Som for de øvrige vestløbende vandløb må der først og fremmest peges på forbedringer af de fysiske forhold, som den primære foranstaltning til forbedring af ørredbestandene.

Der resterer fortsat nogle spildevandrelaterede problemer, især fra spredt bebyggelse, men der er ikke tvivl om, at genopretning af gydeområder ved udlægning af gydegrus, er en af de foranstaltninger, som vil have den største forbedrende effekt.

I mange af de små vandløbsspidser vil udlægning af sten og gydegrus formentlig være ilstrækkelig til at forbedre miljøkvaliteten betydeligt og gavne ørredbestandene. I de store og mellemstore vandløb vil det ganske givet være nødvendigt at gennemføre egentlige restaurerende indgreb, hvorunder vandløbet genslynges, bunden hæves og der udlægges sten og grus. Kort sagt at genetablere de naturlige hydrauliske forhold og den tætte vekselvirkning mellem vandløb og ådal.

Oversigt over de største trusler i laksefiskenes forskellige livsstadier.

1. Spærringer for opstrøms vandring.

1. Stor transport af fint materiale (sand/silt) i vandløbet.

2. Mangel på egnet gydegrus (diameter 16-32mm).

1. Manglende skjul (groft substrat, udhængende bredvegetation).

2. Mangel på lavvandede områder ( <20cm ).

3. For lav strømhastighed som følge af vandløbsreguleringer.

4. Hårdhændet vedligeholdelse.

1. Mangel på dybe steder.

2. Manglende skjul, fx. udhængende bredvegetation.

3. Mangel på strømlæ (regulerede vandløb, hårdhændet vedligeholdelse).

4. Mangel på vinteropholdssteder.

5. Spærringer for ørredsmoltens nedstrøms vandring.

I løbet af år 2001 har restaureringsudvalget gennemgået seks kategori 1 og 2 vandløb.

Der er stor variation i kvaliteten af de fysiske forhold, men generelt må man konstatere, at de fysiske forhold er dårlige. Dette gælder også for de bedste bække i å-systemet. I forbindelse med gennemgangen af de seks vandløb, lykkedes det ikke at finde en eneste gydebanke, hvor forholdene var perfekte.

I de seks bække fandt vi følgende problemer:

1. Der var generelt få gydebanker i de enkelte bække.

2. Stort set alle gydebanker var tilsandet i større eller mindre grad.

3. Flere gydebanker var ubrugelige, da gruset var kittet sammen med sand.

4. På flere gydebanker var vanddybden over 30 cm.

5. Flere bække, typisk med sandbund, indeholdt kun få skjul.

6. I flere bække var der mangel på lavvandede opvækstområder

7. I nogle af bækkene spærrede styrt for adgang til gyde- og opvækstarealer.

8. Ved en enkelt bæk var der ikke hegnet, hvilket betød at kreaturer frit kunne træde ud i

vandløbet.

I forbindelse med udlægning af gydegrus, har vi valgt at sikre at gydebankerne fungerer.

Vi vurderer, at kvaliteten af de fleste gydebanker er ringe, og har derfor valgt at udlægge nyt gydegrus i alle egnede vandløb På 20 % af bækkenes areal udlægges der gydegrus i 30 cm. dybde.

Normalt skal forholdet mellem gydearealer og opvækstarealer være ca. 1:20., men vi ved at strømmen efterfølgende flytter rundt på gydegruset. For at sikre, at der også i fremtiden er tilstrækkelig med gode gydebanker, er det nødvendigt at starte med et forhold på 1:5.

Hovedparten af gydebankerne placeres i den øverste halvdel af hver bæk, hvor en lav vanddybde sikrer ynglen en god overlevelse.

Gydebankerne etableres med ca. 200 meters afstand, og det tilstræbes at den enkelte gydebanke får en længde på minimum 5 meter.

De resterende 80 % af bækkenes arealer skal fungere som opvækstareal.

Da ørreder ikke tåler synet af hinanden, er mængden af skjulesteder en afgørende faktor for, hvor mange ørreder et vandløb kan producere.

I dag har hovedparten af vandløbene sandbund, der ikke giver nogen form for skjul.

Skjulestederne bliver hovedsagelig skabt af grøde samt nedhængende bredvegetation.

Dette medfører, at mange skjulesteder forsvinder i løbet efteråret og vinteren, når grøde og redvegetation visner bort.

Ved at udlægge 2 1/2 store sten pr. m2 opvækstareal, skabes der 200 nye skjulesteder

pr. 100 m2 vandløb.

Skjul der også fungerer i vinterhalvåret.

Dette vil for de fleste vandløb medføre en massiv fremgang i antallet af ørreder.

Ved at etablere flere pools nedstrøms for et styrt kan eet stort styrt fordeles over flere mindre fald. De enkelte pools etableres ved at skabe dæmninger på tværs af bækken. Dæmningerne kan laves af enten store sten eller planker af lærketræ. En udjævning af et styrt medfører, at både opgangsfisk og yngel frit kan passere styrtet i begge retninger, og opholde sig der, hvor mulighederne for gydning og overlevelse er størst.

Flere steder hegner landmænd helt ude på det yderste af brinkerne til vandløbene.

Dette bevirker at kvæg træder brinkerne ned, hvilket igen medfører en stor udvaskning af jord og sand i vandløbene.

Den efterfølgende sedimenttransport har en negativ indvirkning på gydearealerne.

Vi foreslår, at vandløbsmyndighederne i højere grad sørger for, at der hegnes i passende fstand.

Flere steder er der ikke en dyrkningsfri bræmme på to meter. De fleste landmænd holder en

afstand til vandløbene, men ofte er afstanden under de krævede to meter.

Vi opfordrer til, at vandløbsmyndighederne i højere grad sørger for, at den i loven fastsatte afstand på to meter bliver overholdt.

Kommunerne afholder idag store omkostninger til grødeskæring.

Disse omkostninger kan i fremtiden reduceres væsentligt, hvis der plantes træer langs de estlige og sydlige brinker i de vandløb, der har en stor grødevækst.

Vi har i de efterfølgende skemaer valgt at medtage materialeomkostninger til gydegrus, store sten samt udjævning af styrt.

Omkostninger til beplantning langs vandløb kan først beregnes, når de enkelte vandløb er  ennemgået med de respektive kommuner.

Forslag til forbedringer i kategori 1 og 2 vandløb i Christiansfeld kommune.

Kat. Navn Areal i m2 Antal styrt

Gydeareal i m2 Gyde -grus i m3 Antal store sten Store sten i m3 Antal arbejd sdage styrt Antal arbejds-dage store sten Antal arbejds - dage totalt Omkostning i kr.

1 Lavtskovbæk 1.440 0 288 86 2.880 23 12 12 18.720

2 St. Ellebæk 150 0 30 9 300 2 1 1 1.950

2 Tilløb til Mølbro bæk 750 0 150 45 1.500 12 6 6 9.750

2 Tilløb til Fovså ved Gyldenhave 960 0 192 58 1.920 15 8 8 12.480

2 Gundebæk 1.400 2 280 84 2.800 22 10 11 21 22.200

2 Mølbro bæk 3.000 1 600 180 6.000 48 5 24 29 41.000

2 St. Kærbæk 3.220 3 644 193 6.440 52 15 26 41 47.860

Total 10.920 6 2.184 655 21.840 175 30 88 118 153.960

Forslag til forbedringer i kategori 1 og 2 vandløb i Vojens kommune.

Kat. Navn Areal i m2 Antal styrt Gydeareal i m2 Gyde-grus i m3 Antal store sten Store sten i m3 Antalarbejdsdage syrt antal arbejds-dage store sten Antal arbejds-dage totalt Omkostning i kr.

2 Tilløb til Spangså vest

for Kongsted

2.000 0 400 120 4.000 32 16 16 26.000

2 Valsbæk – nedre del 2.200 0 440 132 4.400 35 18 18 28.600

2 Gabøl bæk – nedre del 3.520 4 704 211 7.040 56 20 28 48 53.760

2 Barsbøl bæk 6.400 1 1.280 384 12.800 102 5 51 56 85.200

2 Elkær bæk – nedre del 8.400 0 1.680 504 16.800 134 67 67 109.200

2 Selskær og Tingvad bæk

– nedre del

8.000 3 1.600 480 16.000 128 15 64 79 110.000

Total 30.520 8 6.104 1.831 61.040 488 40 244 284 412.760

Kat.: 1-udsætning ikke nødvendig, 2-egnet til udsætning, 3-ikke egnet til udsætning, 4-hovedløb.

På 20% af vandløbenes areal etableres gydebanker i 30 cm´s dybde.

På 80 % af vandløbenes areal udlægges 2,5 stk. ø20cm sten pr. m2.

Hvis materialet ligger ved vandløbet kan 1 person udlægge 2 m3 pr. arbejdsdag.

Priser: Kr. 150,- pr. m3 gydegrus incl. levering og excl. udlægning. Kr. 2,- pr. stor sten leveret i hele træk på centrale pladser.

Alle er priser excl. moms.

Forslag til forbedringer i kategori 1 og 2 vandløb i Nr. Rangstrup kommune.

Kat. Navn Areal i m2 Antal styrt Gydeareal i m2 Gyde-grus i m3 Antal store sten Store sten i m3 Antal arbejdsdage styrt Antal arbejds-dage store sten Antal arbejds-dage totalt Omkostning i kr.

2 Tilløb til Andesnapbæk fra Enemark 3.640 0 728 218 7.280 58 29 29 47.320

2 Valsbæk – nedre del 6.600 0 1.320 396 13.200 106 53 53 85.800

2 Hyrup bæk 14.960 0 2.992 898 29.920 239 120 120 194.480

2 Tydebæk-Andesnapbæk 18.900 0 3.780 1.134 37.800 302 151 151 245.700

Total 44.100 0 8.820 2.646 88.200 706 0 353 353 573.300

Forslag til forbedringer i kategori 1 og 2 vandløb i Rødding kommune.

Kat.Navn Areal i m2 Antal styrt Gydeareal i m2 Gyde-grus i m3 Antal store sten Store sten i m3 Antal arbejds-dage styrt Antal arbejdsdage store sten Antal arbejds -dage totalt Omkostning i kr.

1 Tilløb til Enggård bæk- øvre del 1.200 2 240 72 2.400 19 10 10 20 19.600

1 Tilløb til Røjbølbæk fra Terp 1.650 0 330 99 3.300 26 13 13 21.450

1 Brøstrup bæk 3.000 0 600 180 6.000 48 24 24 39.000

1 Kemsgård bæk 4.600 0 920 276 9.200 74 37 37 59.800

1 Rassel bæk 5.700 0 1.140 342 11.400 91 46 46 74.100

2 Skovbækken 1.600 0 320 96 3.200 26 13 13 20.800

2 Holm bæk 2.100 0 420 126 4.200 34 17 17 27.300

2 Blå Å – nedre del 3.000 2 600 180 6.000 48 10 24 34 43.000

2 Horngård /Brændstrup bæk –øvre del 2.550 5 510 153 5.100 41 25 20 45 43.150

2 Markskelsgrøften 4.500 1 900 270 9.000 72 5 36 41 60.500

2 Tilløb til Jelså ved Hennekesdam 4.900 0 980 294 9.800 78 39 39 63.700

2 Farris bæk 5.250 0 1.050 315 10.500 84 42 42 68.250

2 Vesterbæk 11.000 0 2.200 660 22.000 176 88 88 143.000

2 Engkær bæk 12.000 0 2.400 720 24.000 192 96 96 156.000

2 Røjbøl bæk 18.000 1 3.600 1.080 36.000 288 5 144 149 236.000

Total 81.050 11 16.210 4.863 162.100 1.296 55 648 703 1.075.650

Kat.: 1-udsætning ikke nødvendig, 2-egnet til udsætning, 3-ikke egnet til udsætning, 4-hovedløb.

På 20% af vandløbenes areal etableres gydebanker i 30 cm´s dybde.

På 80 % af vandløbenes areal udlægges 2,5 stk. ø20cm sten pr. m2.

Hvis materialet ligger ved vandløbet kan 1 person udlægge 2 m3 pr. arbejdsdag.

Priser: Kr. 150,- pr. m3 gydegrus incl. levering og excl. udlægning. Kr. 2,- pr. stor sten leveret i hele træk på centrale pladser.

Alle er priser excl. moms.

Forslag til forbedringer i kategori 1 og 2 vandløb i Gram kommune.

Kat. Navn Areal i m2 Antal styrt Gydeareal i m2 Gyde-grus i m3 Antal store sten Store sten i m3 Antalarbejds-dage styrt Antal arbejd sdage store sten Antal arbejds-dage totalt Omkostning i kr.

1 Tilløb til Gram å fra Skjoldager 720 0 144 43 1.440 12 6 6 9.360

1 Tilløb til Enggårdbæk-nedre del 600 2 120 36 1.200 10 10 5 15 11.800

1 Tilløb til Gram å øst for Lykkegård 800 2 160 48 1.600 13 10 6 16 14.400

1 Tilløb til Gram å ved Nybølgård 1.920 0 384 115 3.840 31 15 15 24.960

1 Tilløb til Gram å fra Skjoldager 2.200 0 440 132 4.400 35 18 18 28.600

1 Sandbæk 3.500 0 700 210 7.000 56 28 28 45.500

1 Stensbæk – nedre del 3.480 3 696 209 6.960 56 15 28 43 51.240

1 Enggård bæk 5,400 1 1.080 324 10.800 86 5 43 48 72.200

2 Tilløb til Gelså sydøst for Arnum 1.680 3 336 101 3.360 27 15 13 28 27.840

2 Tilløb til Gelså fra Arnum 3.850 3 770 231 7.700 62 15 31 46 56.050

2 Horngård /Brændstrup bæk –nedre del 8.840 0 1.768 530 17.680 141 71 71 114.920

2 Fole bæk 9.600 3 1.920 576 19.200 154 15 77 92 130.800

2 Nørkær bæk 18.150 0 3.630 1.089 36.300 290 145 145 235.950

Total 60.740 17 12.148 3.644 121.480 972 85 486 571 823.620

Forslag til forbedringer i kategori 1 og 2 vandløb i Ribe kommune.

Kat. Navn Areal i m2 Antal styrt Gydeareal i m2 Gyde -grus i m3 Antal store sten Store sten i m3 Antalarbejds-dage styrt Antal arbejd sdage store sten Antal arbejds-dage totalt Omkostning i kr.

1 Stensbæk – øvre del 720 3 144 43 1.440 12 15 6 21 15.360

2 Made bæk 5.320 0 1.064 319 10.640 85 43 43 69.160

2 Høllet bæk 10.800 0 2.160 648 21.600 173 86 86 140.400

2 Havlund bæk 20.000 0 4.000 1.200 40.000 320 160 160 260.000

Total 36.840 3 7.368 2.210 73.680 590 15 295 310 484.920

Kat.: 1-udsætning ikke nødvendig, 2-egnet til udsætning, 3-ikke egnet til udsætning, 4-hovedløb.

På 20% af vandløbenes areal etableres gydebanker i 30 cm´s dybde.

På 80 % af vandløbenes areal udlægges 2,5 stk. ø20cm sten pr. m2.

Hvis materialet ligger ved vandløbet kan 1 person udlægge 2 m3 pr. arbejdsdag.

Priser: Kr. 150,- pr. m3 gydegrus incl. levering og excl. udlægning. Kr. 2,- pr. stor sten leveret i hele træk på centrale pladser.

Alle er priser excl. moms.

I løbet af 2001 har restaureringsudvalget besøgt flere kategori 3 bække. Vi kan konstatere at disse vandløb generelt har særdeles dårlige fysiske forhold.

Nogle af vandløbene vil aldrig kunne fungere som gode vandløb for ørreder, mens der i andre vandløb kan skabes et stort potentiale, hvis problemerne med fx. forurening fjernes.

Efterfølgende kan nogle af vandløbene udelukkes, de bliver aldrig til ørredvandløb.

For de resterende vandløb udarbejdes der en seperat handlingsplan, med det formål, at den enkelte kommune indenfor de næste 5-7 år forbedrer vandkvaliteten i vandløbene.

Dette medfører, at når alle kategori 1 og 2 vandløb er restaureret indenfor 10 år, så vil der være mulighed for restaurere mange kategori 3 vandløb, da det nu kun er kvaliteten af de fysiske forhold og ikke længere vandkvaliteten, der begrænser bestanden af ørreder.

Kat.Navn Kommune Å-del Længde i km. Bredde i m Areal i m2

Problemstilling

3 Bybæk Christiansfeld Nørreå Reguleret grøft, blød bund og svag strøm

3 Tilløb til Nørreå nord for Vodskovled Christiansfeld Nørreå 2,0 1,2 2.400 Grøft. Stillestående vand

3 Tilløb til Nørreå fra Tågerup skov Christiansfeld Nørreå 1,5 1,7 2.550 Svært passabelt styrt. Tilgroet

3 Marbæk Gram Gelså 1,5 1,1 1.650 Store strækninger er tilgroet m svag strøm

3 Tiset bæk Gram Gelså 1,5 1,2 1.800 Sommerudtøttende og forurenet

3 Tilløb til Gram Å nord for Dahlegård Gram Gram Å 1,5 1,7 2.550 Grøft med stillestående vand

3 Enggård bæk Gram Gelså 2,2 2,0 4.400 Afvandingskanal

3 Fælled bæk Gram Gelså 5,0 2,0 10.000 Afvandingskanal

3 Engeplet bæk Gram Gelså 5,5 3,0 16.500 Afvandingskanal

3 Låddenmose bæk Gram Gelså 5,0 3,5 17.500 Afvandingskanal

3 Langeng bæk Gram Gelså 8,0 3,7 29.600 Reguleret vandløb, ringe fald

3 Tilløb til Tydebæk Nr. Rangstrup Gelså 1,2 1,0 1.200 -

3 Birkelund bæk Nr. Rangstrup Gelså 2,5 1,1 2.750 Forurenet grøft

3 Valsbæk – øvre del Nr. Rangstrup Gelså 5,0 1,5 7.500 Fra udspring til Skelbækvej er der ringe fysiske forhold og okkerbelastning

3 Goldbæk-Nipså Nr. Rangstrup Gelså 7,0 2,4 16.800 Strækningen opstrøms Spange er reguleret, sænket og med svag strøm

3 Ramkær bæk-Løbæk-Kærbæk Nr. Rangstrup Gelså 10,5 2,6 27.300 Reguleret kanalagtigt vandløb. Okkerbelastet og forurenet

3 Tilløb til Tved å fra Svanekær Ribe Hjortvadå Ikke ørredvand

3 Tilløb til Tved å fra Hvidebro Ribe Hjortvadå 6,0 Afvandingskanal

3 Tilløb fra Tved å fra Ribe Mose Ribe Hjortvadå 2,0 Kanal

3 Skallebæk Ribe Ribe Å 1,0

3,0 3.000 Fra Munkesø til Ribe med blød bund 3 Sønderbæk Ribe Ribe Å 1,8

2,0 3.600 Okkerbelastet og dækket af Pindsvinekn.

3 Kamtrup bæk Ribe Hjortvadå 5,5 1,0 5.500 Afrettet grøft, forurenet

3 Nørbæk Ribe Gelså 6,0 2,3 13.800 Okkerbelastet

3 Rødding bæk Rødding Hjortvadå Okkerbelastet. Delvis rørlagt og forurenet

3 Blå å – Øvre del Rødding Gram å 4,0 Enten rørlagt eller dybtliggende reguleret

3 Tilløb til Vesterbæk ved Sønderholm Rødding Hjortvadå 0,4 0,7 280 Forurenet

3 Tilløb til Røjbøl bæk ved Nygård Rødding Gram å 1,0 0,7 700 Spærring kort før udløb i Røjbøl bæk

3 Skærbæk Møllebæk Rødding Hjortvadå 1,0 2,0 2000 Forurenet. Tilgroet og tilsandet nederst 3 Tilløb til  Fladså øst for Obbekær Rødding Fladså 2,1 1,0 2.100 Opgravet og rettet. Uegnet pt.

3 Tilløb til Gram å fra Øster Lindet Rødding Gram å 2,0 1,0 2.000 Svagtstrømmende og sommerudtørrende

3 Hovslund bæk Rødekro Gelså 2,8 1,5 4.200 Reguleret grøft. Lettere forurenet

3 Syvsig bæk Vojens Nørreå Tørlagt

3 Selskær og Tingvad bæk – øvre del Vojens Gram å 2,0 Reguleret og delvis rørlagt

3 Tilløb til Elkær bæk øst for Syvhøje Vojens Nørreå 0,5 1,0 500 Fourenet

3 Tilløb til Spangså fra Simmersted Vojens Nørreå 1,2 1,0 1.200 Forurenet. I ren tilstand velegnet

3 Skrydstrup bæk Vojens Gelå 2,0 1,6 3.200 Forurenet

3 Tilløb til Gelså fra Skibelund mose Vojens Gelså 4,0 1,0 4.000 Reguleret og forurenet grøft

3 Bykær bæk Vojens Nørreå 6,0 1,5 9.000 Forurenet

3 Elkær bæk – øvre del Vojens Gram å 8,0 2,5 20.000 Ringe fald og blød sandet bund

3 Gabøl bæk – øvre del Vojens Gelså Kanaliseret, tilgroet og forurenet

Total 123,2 227.580

Igennem de senere år er der fra amternes side gennemført mange projekter i hovedløbene.

Projekterne er gennemført for at forbedre forholdene for bl. a. laksefiskene.

Der eksisterer dog fortsat flere problemer, der er medvirkende til at begrænse bestandene

af snæbel, laks og havørred.

Gert Mikkelsen ejer fiskeretten i Ribe Vesterå, de yderste 10 km af å-systemet.

Siden starten af 1990erne har Mikkelsen´s ret til at opfiske laksefisk været udlejet til Ribe Sportsfiskerforening for et årligt beløb på mellem 300.000 og 400.000 kr.. De seneste år har foreningen haft svært ved at skaffe de medlemmer, der er nødvendige, for at dække den store udgift til leje af fiskeretten. Dette medførte, at Ribe Sportsfiskerforening i 2001 tilbød Gert Mikkelsen et væsentlig mindre beløb for fiskeretten i år 2002. Dette tilbud blev afvist, og Gert Mikkelsen har i 2002 selv solgt dags- og årsfiskekort til denne strækning. Der er ingen, der ved, hvad der sker i fremtiden, men det er en uholdbar situation.

Hvis Mikkelsen ikke kan udleje fiskeretten, kan han til en hver tid, sætte garn i Ribe Vesterå. Hvis der, som forventet, indføres en totalfredning af laksen, vil garnfiskeri i Ribe Vesterå kunne true den gamle laksestamme. Selvom de garnfangede laks genudsættes, vil hovedparten være beskadiget i så stor grad, at de vil dø. Garnfiskeriet kan, med andre ord, skabe den håbløse situation, at kommuner, amter og lystfiskere ofrer tid og penge på at skabe optimale forhold for laksefisk med det resultat, at en erhvervsfisker fanger flere og flere opgangsfisk i sine garn og samtidig skader den oprindelige laksebestand.

Vi foreslår, at myndighederne gennemtvinger en permanent løsning på denne uholdbare situation i Ribe Vesterå

I 1997 betegnede Vadehavsrapporten opgangsforholdene omkring Ribe by som tvivlsomme. I dag er der stadigvæk ikke foretaget nogen form for væsentlig ændring ved de fire opstemninger.

De dårlige forhold bevirker, at snæblen ikke kan passere Ribe by og derved nå op til egnedegydearealer. Endvidere bevirker forholdene ved nogle af opstemnigerne, at større laks og havørred har svært ved at passere.

Specielt må forholdene ved Stampemølleåen betegnes som værende stærkt kritisable, for både op- og nedtrækkende fisk. Generelt vil en naturlig frasortering af svage fisk, medføre en stærkere fiskebestand, da det i denne situation, kun er de stærke fisk der viderefører stammen. Ved Stampemølleåen er det desværre de stærke fisk der frasorteres. Når de skal passere trappen, medfører deres kraftfulde spring, at de rammer den bagerste betonmur i de enkelte bassiner.

Omvendt forholder det sig for de svage fisk, de springer ikke med samme kraft, og har derfor lettere ved at passere.

Ved Stampemølleåen sker der altså en forkert biologisk sortering, de svage passerer og de stærke beskadiges og hindres i at videreføre sine stærke gener.

Som det eneste dambrug i å-systemet, skal fiskene her igennem en fisketrappe for at passere opstemningen. Det er almindelig kendt, at laks og havørred samles nedenfor opstemningen, når vandføringen er lav.

De senere år har DFU undersøgt dødeligheden for smolt når de, på deres vej mod havet, skal passere et dambrug.

Undersøgelserne påviste at mellem 30 og 80% af smoltene dør, når de skal passere et dambrug.

De ender deres dage som føde for ørrederne inde i dambruget.

Vi foreslår, at der etableres en løsning, således at opgangsfiskene også kan passere opstemningen ved lav vandføring og opfordrer samtidig til, at amtet i samarbejde med DFU, finder en permanent løsning, der kan fjerne smolttabet.

De senere år har DFU undersøgt dødeligheden for smolt når de, på deres vej mod havet,

skal passere et dambrug.

Undersøgelserne påviste at mellem 30 og 80% af smoltene dør, når de skal passere et dambrug. De ender deres dage som føde for ørrederne inde i dambruget.

Vi opfordrer til, at amtet i samarbejde med DFU, finder en permanent løsning, der kan fjerne dette smolttab.

Ved engvandingsanlægget findes en opstemning med en modstrømstrappe af træ.

Specielt ved lav vandføring løber der meget lidt vand igennem trappen.

I disse perioder kan opstemningen virke stuvende på opgangsfiskene.

Også for nedtrækkende smolt, kan anlægget udgøre et problem. De risikerer at ende inde i afvandingskanalen, hvorfra de ikke kan komme videre.

Vi foreslår, at engvandinganlægget nedlægges og at det istedet tillades landmændene, at oppumpe vand til deres enge.

Derved fjernes alle problemer for både smolt og opgangsfisk.

Vadehavsrapporten fastslår, at ca. 50% af smoltene stammer fra gydninger i hovedløbene. Det vil derfor have en positiv indvirkning på bestanden af havørred, hvis amtet forbedrer og udbygger eksisterende gydearealer samt etablerer nye gydeområder.

I forbindelsen med kvaliteten og mængden af gydearealer, tænkes der også på den stærkt truede, oprindelige laksestamme, der primært gyder i hovedløbene.

Om 5-6 år bør vi se den første større lakseopgang af den gamle stamme. En opgang der er resultatet af DFUs handlingsplan for den oprindelige laksestamme.

Det er vigtigt for bestandens fremtid, at disse fisk tilbydes optimale gydeforhold.

Vi foreslår, derfor at amtet forbedrer og udbygger eksisterende gydearealer og samtidig tablerer nye gydeområder.

Endvidere foreslår vi, at amtet i højere grad prøver at mindske udvaskningen af jord og sand, således at gydearealerne i hovedløbene ikke fyldes med sand og dermed mister sin værdi.

Flere steder hegner landmænd helt ude på det yderste af brinkerne til hovedvandløbene.

Dette bevirker at kvæg træder brinkerne ned, hvilket igen medfører en stor udvaskning af  ord og sand i hovedløbene. Sedimenttransporten har en negativ indvirkning på gydearealerne.

Vi foreslår, at amtet i højere grad sørger for at der hegnes i passende afstand.

I hovedløbene skæres grøden generelt een gang om året. Dette sker typisk i august