- Ribe Å Systemet


Samarbejdsudvalget for Ribe Å Systemet

  Forside » Ribe Å laksen » Lakseprojekt Min konto   
Kategorier
ArkivBestandsanalyse - DTU AquaGydegrusRibe Å laksenLakseprojektOpgangsundersøgelse 09SkælprøveSnæbel projektLinks
Information
Samarbejdsudvalget

DTU bekendtgørelser

Laksekvote 2017

Kontakt os

         
Lakseprojekt



I uge 47 ('09) er der blevet fanget og mærket i alt 101 laks i Ribe Å systemet i henhold til nedenstående procedure

Projekt nr.: 38257                                                                                       

Projekttitel:
Forvaltningsplan for vestjyske laks; bestandsudvikling og opfyldelse af målsætning om selvreprodution.
 

Målsætning: Monitering af de oprindelige laksegydebestande i de vestjyske åer.
 
Milepæle 2009: Elfiskeri og mærkning/genfangstefter laks i Ribe Å. Beregning af bestandsestimat for Ribe Å. Genetisk analyse af radiomærkede moderfisk, samt yngel indsamlet i Skjern Å, Ribe Å og Varde Å.
 
Resume af projektet: Baggrund
I dag findes der ingen nationale programmer for fremtidig overvågning af de oprindelige laksebestande i Danmark. I relation til laksebestandene i alle de danske laksevandløb er der siden 1999 sket omfattende tiltag i form af indførelse af fiskerireguleringer samt ændringer af opdræts- og udsætningsgrundlaget. Derudover forventes det, bl.a. med EU’s og Miljøministeriets bevilling af henholdsvis midler til snæbelhandlingsplanen (105 mio.), og generelle habitatforbedrende tiltag, at der vil ske omfattende forbedringer af laksehabitaterne i bl.a. de fire vandløbssystemer inkluderet i projektet indenfor de næste 5 - 10 år
 
For at vurdere de forventede effekter af disse tiltag på laksebestandene, og for at vurdere bestandenes udvikling i forhold til målet, som er beskrevet i National forvaltningsplan for laks, er det nødvendigt, at måle én eller flere parametre over tid, der beskriver bestandsudviklingen på en tilfredsstillende måde.
 
Monitering af laksegydebestanden er en velegnet metode til undersøgelse af dette, da den er et direkte mål for laksebestandens størrelse og status. Desuden er metoden ressourcemæssigt forholdsvis beskeden sammenlignet med andre relevante metoder, f.eks. undersøgelse af smoltudtrækket. For at kunne skelne mellem udsatte laks (som ½ og 1 års) og vildproduktionen er det i en årrække forinden nødvendigt at mærke alle fisk, som udsættes (se Metode del I).
 
På trods af de vestjyske laksebestandes store fremgang i de senere år er andelen af naturligt reproducerede laks i vandløbene stadig begrænset. Således blev det estimeret at cirka 1/3 af laksene i Skjern Å og 1/10 af laksene i Storåen stammede fra naturlig gydning. For at opnå målsætningen for Forvaltningsplanen for laks, som er 100 % naturlig reproduktion, er det derfor nødvendigt at identificere årsagerne til den ringe naturlige produktion i vandløbet.
 
Målet er, at laksegydebestanden i hvert vandløb undersøges én gang hvert 4. år.
 
I 2008 er der gennemført en opgangsundersøgelsen i Skjern Å. I Varde Å gennemføres der i de kommende år en gennemgribende vandløbsrestaurering i LIFE-snæbel regi. Effekten af denne restaurering vil først slå igennem efter en årrække, af hvilken grund vi først laver opgangsundersøgelsen i Varde Å i 2012. I Ribe Å laves opgangsundersøgelsen i 2009 og i Storå i 2010.
Metode
 
1. Mærkning/genfangst
Alle ½- og 1-års laks, der udsættes i de fire vandløb bør mærkes, så man senere, når der laves opgangsundersøgelser (se nedenfor), har mulighed for at skønne den vilde produktion i forhold til produktionen som udsætningerne giver ophav til. Dette giver følgende informationer:
 
1.            Udsætningerne kan effektvurderes.
2.            Størrelsen af den vilde produktion i vandløbene (her målt som opgang) bestemmes.
 
Dette kan bl.a. sættes i forhold til målene angivet i Forvaltningsplan for laks, og resultatet kan danne baggrund for den fremtidige udsætningsstrategi som løbende kan revideres.
 
I Skjern Å blev alle udsatte laks mærket perioden 2002 – 2005 i forbindelse med undersøgelsen af smoltudtrækket i 2005 (Koed 2006). I dag giver denne mærkning, via registrering af mærkede fisk gennem lystfiskeri og efterårets opfiskning af moderfisk, værdifulde oplysninger om den vilde produktion i åen i forhold til udsætningerne samt et mål for effekten af ½-års udsætningerne i forhold til 1-års udsætningerne.
 
For at alle udsatte laks skal være mærkede under opgangsundersøgelsen, skal mærkningen af ½- og 1års laks igangsættes hhv. 5½ og 5 år før opgangsundersøgelsen starter, forudsat at de ældste opgangslaks er 3SW. Året inden opgangsundersøgelsen er det ikke nødvendigt at mærke ½-årslaksene, mens 1-årslaks skal mærkes, da de kan vende tilbage til vandløbet som grilse (1SW) allerede 1½ år efter udsætning.
 
Om efteråret elfiskes der efter laks i Ribe Å, hovedløbet og de største tilløb. De indfangede opgangsfisk mærkes med PIT-mærker. Elfiskeriet foregår på de samme strækninger som de lokale sportsfiskere senere på efteråret/vinteren gennemfisker efter moderfisk. Der benyttes et 3-faset elfiskeapparat. Genfangster vil blive registreret ved sportsfiskernes og DTU Aquas elfiskeri efter moderfisk. Mærkningen af alle laks er individuel, og alle fangstpositioner registreres med GPS, så fiskenes bevægelse imellem befiskningerne kan registreres. Metoden er velegnet til at estimere størrelsen af laksegydebestande, da laks ikke vandrer så højt op i de mindre tilløb for at gyde, som f.eks. havørred. Estimaterne sammenlignes med stangfangsterne i åen
 
På baggrund af forholdet mellem mærkede og umærkede laks samt totalfangsten kan størrelsen af gydebestanden beregnes.
 
Rapportering: Delrapporter om stangfangster i åen, samt fangster og mærkning ved elfiskeri efter moderfisk, og deraf følgende estimater af gydefiskbestandene, vil foreligge i omkring marts.

Download lakseprojektet


Opgangsundersøgelse 09


Anmeldelser flere
Der er iøjeblikket ingen produkt anmeldelser
Sidste nyt

 
Spærring ved Fole dambrug er væk
se her

Se youtube klip fra passagen ved Gram Slot sø
Se her

Se ny kategori
"Skælprøve"

Leveret af SetWeb

Ribe Å Systemet
 E-mail: